Kinesisk rumfartøj lander med succes på månens yderside og sender billeder hjem

Et billede af fjernsiden af ​​månen taget af Chang'e 4 her til morgen

Kinas nationale rumfartsadministration

Kinesisk rumfartøj lander med succes på månens yderside og sender billeder hjem

Af Dennis NormileJan. 3, 2019, 04:50

Kinas Chang'e-4-rumfartøj landede med succes på ydersiden af ​​månen i morges Beijing-tid og gennemførte en verdensomspændende først i måneforsøg. Kinas statsmedier bekræftede, at touchdown fandt sted kl. 10:26 lokal tid; senere på dagen frigav China National Space Administration de første nærbilleder af overfladen på ydersiden, taget af Chang'e-4, efter at den landede.

”Det er en milepæl for Kinas månens efterforskningsprojekt, ” fortalte Yang Yuguang fra China Aerospace Science & Industry Corporation i Beijing til China Global Television Network, en statsstyret engelsk tv-kanal.

Landeren bærer en rover, der skulle indsættes engang fredag.

Chang'e-4 blev lanceret den 8. december 2018 fra Xichang Satellite Launch Center i Sichuan-provinsen. Landingsstedet er i Von Kármán-krateret i Sydpolen-Aitken-bassinet. Bassinet blev sandsynligvis dannet af en kæmpe asteroidpåvirkning, der muligvis har bragt materiale fra månens øverste mantel til overfladen; studere prøver taget der kunne muligvis give forskere mulighed for at lære mere om sammensætningen af ​​kroppens indre. Månens fjernside har en meget tykkere, ældre skorpe og er markeret af flere og dybere krater end den nære side, hvor store mørke sletter kaldet maria, dannet af gamle lavastrømme, har slettet meget af krateriet. Chang'e-4s observationer kunne give ledetråde til processerne bag forskellene.

Det er en milepæl for Kinas måneforskningsprojekt.

Yang Yuguang, Kina Aerospace Science & Industry Corporation

Landeren bærer kameraer til observationer af terrænet og et lavfrekvent spektrometer for at undersøge solstænger. Roveren har et panoramakamera, et spektrometer til identifikation af overfladematerialer og en jordindtrængende radar til at undersøge underjordiske strukturer. Sverige, Tyskland, Holland og Saudi-Arabien bidrog med nyttelast, der måler stråling og bruger lavfrekvent radioastronomi til at lytte til svage signaler, der dvæler i kosmos siden dannelsen af ​​universets første stjerner, blandt andet. Lander bærer også en minuscule biosfære udviklet af kinesiske universiteter, som vil undersøge interaktionen med lavt tyngdekraft af et antal planter og silkeorme.

At komme til fjernsiden udgør tekniske udfordringer, en kendsgerning, der holdt alle 27 tidligere landinger på den nære side. Direkte kommunikation med rumfartøjer på ydersiden er blokeret af selve månen. Så i maj 2018 satte Kina en kommunikationsrelæssatellit kaldet Queqiao i en sløjfe 65.000 kilometer ud over månen ved Jord-månen Lagrange Point 2, et gravitationelt afbalanceret sted, hvorfra rumfartøjet kan udveksle signaler med både Jorden og månen s Fjern side. Indtil videre ser det ud til, at relæsystemet fungerer godt.

Kinas måneprogram begyndte med baneobservatorier, Chang e-1 og -2, i henholdsvis 2007 og 2010. Det fortsatte med en nær sidelander, Chang e-3, i 2013. (Opgaverne er opkaldt efter en kinesisk månegudinde.) Landet tager næste gang udfordringen med at returnere prøver fra månen med Chang e-5, der er beregnet til lancering senere på året. Fartøjet vil forsøge at hente op til 2 kg jord og sten fra Oceanus Procellarum, en enorm månemare på den nær side, der endnu ikke er besøgt af noget rumfartøj. Kina studerer mulige bemandede månelandinger en gang efter 2025.